Somatic Experiencing
Traumeterapi
I SE traumeterapi er arbejdet med nervesystemet det vigtigste udgangspunkt. For at opnå en udvikling i det terapeutiske arbejde er mit fokus først at skabe en tryg base for vores samarbejde og derfra arbejde i et tempo der passer til dig. På den måde sørger vi for at du ikke bliver overvældet.
Når vi arbejder med nervesystemet, arbejder vi med kroppens intelligens og iboende evne til at hele sig selv. Denne form for arbejde er livsbekræftende, fordi vi ved at opløse den fastlåsthed som kendetegner traumetilstande, får mere adgang til energi og ro i vores kroppe – og får dermed en større følelse af at være i live.
Både når vi arbejder med deciderede traumer og når vi arbejder med tilstande af angst og depression, vil jeg altid have et øje på regulering af nervesystemet. Når vores krop reagerer på en overvældende hændelse, vil den ofte skifte mellem overaktivering i form af angst og underaktivering i form af kollaps eller depression. Det kan også være du af og til har en oplevelse af ikke at være til stede. Alle disse tilstande, ser jeg ikke på som sygdom, men beskeder fra dit nervesystem om, at der er noget der gerne vil tages hånd om.
Læs mere om Somatic experiencing her.